For et par år siden kom jeg i kontakt med Agnete Bjørlig, ejer i 3. generation af Jernbanecafeen, og vi har siden haft et samarbejde. Det begyndte med at en god veninde fik job som tjener på JC. Hendes mange oplevelser med både stamgæster og forbi passerende folk gav mig inspiration til novellen “Med tjener Karen på arbejde …”, som er med i bogen ”Kolonihavehuset – og 14 andre fortællinger”.
På samme måde har jeg skrevet om tjener Sussi i forbindelse med hendes 60 års fødselsdag samt om Agnete, da også hun fyldte 60.
Det er blevet til endnu en fortælling, da tjener Marianne fyldte 50 og senest har JC udgivet min historie om Lotte: ”Lotte…Returbillet til Jernbanecafeen“, som markerer tjener Lottes 40 års fødselsdag.
Historierne kan læses her på min hjemmeside – eller læs dem i Mappen, når du besøger Jernbanecafeen.
Besøg også Jernbanecafeens hjemmeside.